Projektet

MatMobilen har fokus på at støtte udviklingen af børns matematiske og naturfaglige kompetencer. Matematikken anvendes i og med naturen og nærområdet. Der lægges særlig væt på  undersøgelseskompetencen i MatMobilens aktiviteter.

MatMobil-projektet i Hvidovre Kommune begyndte i 2020 som et 5 årigt projekt støttet af Novo Nordisk Fonden.

Baggrunden var, at Hvidovre Kommune ønskede at prioritere arbejdet med matematik og science i daginstitutioner og skoler.
Med viden fra bl.a. projektet KiDM der viste at det er vigtigt med undersøgende matematik og hvordan dette kan udfoldes, tog MatMobilen form.

MatMobilen har med udgangspunkt i børnenes nysgerrighed og undren gennem årene opbygget en række aktiviteter med matematik og naturfag i en legende og undersøgende form. Målgruppen var de store børn i daginstitutioner, skolernes børnehaveklasser samt 1.-3. klasse.

Ud over besøg i daginstitutioner og skoleklasser var projektets mål også at give pædagoger og lærere et kompetenceløft i forhold til at selv at gennemføre aktiviteter og undervisning nærområdets natur og udearealer. Det foregik i form af workshops og inspirationsmøder.

Fra jan 2025, hvor Novo Nordisk bevillingen udløb, har Hvidovre Kommune fortsat driften af MatMobilen. 
Kommunen finder at projektet har været en stor succes, at MatMobilen understøtter kommunens tiltag om en skole for alle, og lægger specielt vægt på, at projektet ved skolebesøg med den undersøgende tilgang til matematik og NT-undervisning har vist at kunne inkludere alle elever.

 

2025-2026

  • 12 Besøgsdage i daginstitutioner med MatMobil-aktiviteter og faglig sparring med pædagoger
  • Undervisningsbesøg i skoler
  • Udvikling af nye MatMobilforløb og aktiviteter
  • Oplæg og inspiration på skolernes fagteammøder
  • Oplæg og inspiration på møder for  kommunens matematikvejledere og science netværk
  • Information på hjemmesiden

 

2020-2024

  • Udvikling af undervisnings/læringsbesøg og workshops/inspirationsmøder.
  • Undervisningsbesøg i daginstitutioner og skoler
  • Workshops og inspirationsmøder for daginstitutionspædagoger, skolepædagoger, børnehaveklasseledere og lærere til at arbejde undersøgende med matematik og naturfag ude
  • Deltagelse på læringsfestivaler og konferencer for at sprede viden om projektet.
  • Produktion af hjemmeside og videoer
  • Udvikling af materialekasser til 28 daginstitutioner og 10 skoler. Materialerne bestod af underviser-remedier og klasse/gruppe-sæt af udstyr som kan bruges til undersøgende ude-aktiviteter i matematik, naturfag og begyndende matematisk forståelse.
MatMobilcykel

En af vores cykler klar til besøg