Book et undervisningsforløb
Som lærer eller pædagog på skoler i Hvidovre Kommune kan du booke MatMobilen.
I skoleåret 2025-26 har vi køredage tirsdage og onsdage.
Hvis du har spørgsmål så kontakt os her via mail
Til denne aldersgruppe tilbyder vi besøg med MatMobilen med følgende temaer. Under hvert tema er der inspiration til flere aktiviteter efter besøget.
I dette forløb vil vi undersøge solsortens territorium, dens syns- og høresans, lave føde udregninger og udregne den nye population af solsorte, kigger på forskellige lorte og udfylde vores eget undersøgelsesskema. Vi blander lege og undersøgelser med faktaviden om solsorten. Alt dette med forskelligt måleudstyr og konkrete materialer.
Lokation: park, græsplæne, skov eller et sted med god plads .
Periode: Forår, sommer , efterår
Mål : Eleven kan undersøge enkle hverdagssituationer ved brug af matematik. Eleven har viden om sammenhænge mellem matematik og enkle hverdagssituationer.
Begreber: territorium, sanser, føde, vægt, måleudstyr.
Inspiration til flere undersøgelser
Positionssystemet - hvad er det? Det er et praktisk forløb hvor eleverne bl.a skal repræsentere et 2-cifret tal med en mængde, og finde tallet på en taltavle, på en 100 perlesnor og på en tom tallinje. Vi arbejder med tallenes navne og 10-tabel remsen gennem fælles lege og makker aktiviteter. Vi gætter en mængde og undersøger antallet, og vi går på skattejagt efter ting og mængder. Vi arbejder med forståelsen af positionssystemet med konkrete materialer.
Lokation: Legeplads, skov, strand, eng, park, græsplæne eller et sted med plads.
Periode: Hele året.
Mål: Kendskab til positionssystemet/ titalssystemet. Eleven kan anvende naturlige tal til at beskrive antal og mængde.
Begreber: Tiere og enere, 100 tavle, større end og mindre end, efterfølgeren og forgængeren.
Inspiration til flere aktiviteter med Positionssystemet
I dette undervisningsbesøg skal vi arbejde med placering af forskellige ting i et område. Vi kommer til at arbejder med geometriske former, placeringer af ting i forhold til hinanden, størrelser i forhold til hinanden, se ting fra forskellige positioner, samt at at lave kort på forskellige måder. Eleverne skal lave en skattejagt på området til hinanden.
Lokation: Park, skov, strand, legeplads og skolegård.
Mål: Eleverne får viden om forholdsord, der kan beskrive placeringer. Eleverne kan beskrive tings placering i forhold til hinanden.
Begreber: Cirkler, trekanter, firkanter, kvadrater og rektangler. Placering af ting i forhold til hinanden, størrelser i forhold til hinanden, se ting fra forskellige positioner, kort, signaturer.
Inspiration til flere aktiviteter med Placering
På dette besøg arbejder vi med affald og begyndende statistik. Vi samler affald i naturen og sorterer det i kategorier. Derefter laver vi pindediagrammer med affaldet og beskriver mundtligt diagrammet. Vi lægger derefter affaldet på en “nedbrydnings-tidslinie” for at få en forestilling om tidshorisonten. Vi bruger forskellige metoder til at kategoriserer vores affald, bl.a. vejer vi det. Vi lærer om affald generelt og affald specifikt i naturen.
Lokation: Alle steder med plads og affald.
Periode: Hele året, men ikke med sne.
Mål: Statistik og sandsynlighed,
Begreber: Henkastet affald, pindediagram, sortering, flere, færre og måneder/år.
Inspiration til flere aktiviteter med Statistik og sandsynlighed
“Spejling” er et aktivt forløb, hvor vi undersøger, hvor eleverne møder spejling i deres hverdag. Først skal eleverne spejle sig i hinanden, og de bevægelser der laves. Derefter sættes fokus på spejlingsakser og en undersøgelse af hvor de findes i naturen. Til sidst arbejdes der med spejling af mønstre/ tegninger.
Lokation: Alle steder i naturen
Periode: Hele året
Mål: Eleven får viden om spejling og spejlingsakser. I dette forløb arbejdes primært med kompetencerne modellering, ræsonnement og tankegang.
Begreber: Spejl, spejling, spejlbillede og spejlingsakse
Inspiration til flere aktiviteter med Spejling
Som lærer eller pædagog på skoler i Hvidovre Kommune kan du booke MatMobilen.
I skoleåret 2025-26 har vi køredage tirsdage og onsdage.
Hvis du har spørgsmål så kontakt os her via mail