Book et undervisningsforløb
Som lærer eller pædagog på skoler i Hvidovre Kommune kan du booke MatMobilen.
I skoleåret 2025-26 har vi køredage tirsdage og onsdage.
Hvis du har spørgsmål så kontakt os her via mail
Til denne aldersgruppe tilbyder vi besøg med MatMobilen med følgende temaer. Under hvert tema er der inspiration til flere aktiviteter efter besøget.
“Længde” er et praktisk forløb, hvor vi undersøger længden på forskellige ting i naturen. Første skal eleverne gætte på, hvor langt de tror, længden eller afstanden er og derefter måle efter. Vi tager en snak om begreberne højde og længde. Derefter ser vi på måleenhederne mm, cm og m, og tager en snak om dem i forhold til naturen.
Lokation: Alle steder i naturen
Periode: Hele året
Mål: Eleven kan måle længde i enkle hverdagssammenhænge (Opmærksomhedspunkt fra Fælles Mål). I dette forløb arbejdes primært med modellering og hjælpemidler kompetencerne.
Begreber: Længde, højde, måleenhed, mm., cm., m., korteste og længste.
Inspiration til flere aktiviteter med Længde
Eleverne skal her undersøge naturen vha. matematik. De skal arbejde med tegning, symmetriakser, anslå et antal, optælle et antal, måle størrelse og beskrive det de observerer ud fra geometriske former.
Inspiration til flere aktiviteter med Undersøgelser
Eleverne vil i dette forløb med MatMobilen arbejde med begrebet vægt. Tilgangen til forløbet er eksperimenterende og undersøgende, og eleverne vil lære at give kvalificerede gæt på, hvad forskellige ting, fundet i naturen, vejer.
Dette skal føre frem til, eleven kan få en sikker fornemmelse for vægtbegrebet, samt få et begyndende kendskab til måleenhederne gram og kilo.
Inspiration til flere aktiviteter med Vægt
Dette forløb henvender sig til elever i 2. klasse, som skal til at undersøge gange begrebet. så vi spørger:
Har I lavet gangestykker med kroppen? Vil I spille gange banko med æggebakker? Vi skal lege “Hvis svaret er 12 ! hvad er så spørgsmålet? “
Vil I være med til gange-fangeleg? Vi kan måske også finde gangestykker i nærområdet.
Inspiration til flere aktiviteter med Gange
Tid kan bruges til mange forskellige ting. Vi vil i dette forløb med MatMobilen først være undersøgende overfor, hvor god elevernes opfattelse af tid er, og i hvor utrolig mange sammenhænge man støder på begrebet tid uden at være særlig bevidst om det. Eleverne vil i naturen blive sat til forskellige fysiske aktiviteter, som skal styrke deres fornemmelse af tid, og som på en sjov og spændende måde vil forene elevernes gæt med faktiske målinger på, hvor lang tid ting tager.
Inspiration til flere aktiviteter med Tid
Vi skal kigge på natur og fugle. Med sanserne undersøger eleverne, hvad der kendetegner naturen på stedet, og hvad skal der til for at kunne leve her. Gennem undersøgende aktiviteter med finurlige redskaber finder vi ud af, hvordan fugle kan se ud og hvorfor.
Til sidst skal eleverne, ud fra deres viden om biotopens levevilkår, designe en Hvidovre Strandpark Fugl, altså en fugl der er særlig egnet til at leve her.
Som lærer eller pædagog på skoler i Hvidovre Kommune kan du booke MatMobilen.
I skoleåret 2025-26 har vi køredage tirsdage og onsdage.
Hvis du har spørgsmål så kontakt os her via mail