Børn løfter i deres legende tilgang til livet rundt på diverse ting, uden at tænke over hvad tingene egentligt vejer. Forløbet vil bygge videre på børns begynde forståelse af begrebet vægt.
Børnene lærer at skelne mellem begreberne tung og let samt ligevægt og skal finde sjove ting i naturen som vejer forskelligt. Alt dette vil ske gennem leg og andre aktiviteter der både har til formål at give børnene en god oplevelse i naturen samt styrke deres oplevelse af hvad ting vejer.
Vi arbejder ud fra læreplanstemaerne natur, udeliv og science.
Aldersgruppe: De ældste daginstitutionsbørn, 5-6 års alderen
Periode: Hele året
Inspiration til flere aktiviteter med vægt
Byg en balancevægt. I forløbet Vægt med MatMobilen gør vi brug af en balancevægt. Sådan en kan børnene også selv bygge.
-
Snak med børnene om balancevægten. Hvorfor falder de tungeste til jorden? Hvornår er der ligevægt på balancevægten? Hvis i har en vippe på legepladsen kan i vise dem, at den tungeste ting på vægten altid vil ende tættest på jorden.
-
Spørg børnene om de kan bygge deres egen balancevægt med materialer fra stuen/legepladsen.
-
Lad dem undersøge om de selv kan bygge deres egen balancevægt.
-
Når de er blevet bygget, så vejes forskellig ting på vægten.
-
Vis, at hvis noget på den ene side af balancevægten er alt for tungt, så vil balancevægten kunne bruges som en slags katapult.
Vægt på hovedet. Lav en bunke af aviser.
- Vej bunken på vægten. Den skal cirka veje 5 kg.
- Put tape rundt om, så bunken sidder godt sammen.
- Prøv at gå en tur med bunken på hovedet.
- Hvem kan gå længst uden at tabe bunken?
- Var det svært at gå med noget på hovedet?
- Hvorfor tror I, de bærer tingene på hovedet i Afrika?
Bag en kage. Tag en lille gruppe eleverne med ud i institutionens køkken, og bag en kage sammen med dem.
Lad dem veje ingredienserne til kagen og snak med dem om ingredienserne er tunge/lette, om de fylder meget osv.
Lav en udstilling. Arbejd videre med begreberne tung og let.
- Bed børnene finde tunge ting på legepladsen eller inde på stuen.
- Lad dem lave en udstilling, hvor de skal prøve at stable de tunge ting ovenpå hinanden og lave det højeste tårn f.eks. De tunge ting kunne være træstuber, sten eller hvad man nu kan finde på institutionens legeplads.
- Nu skal de prøve det samme med de lette ting.
- Afslut aktiviteten med følgende spørgsmål: Hvilken udstilling bliver flottest? Hvilken bliver den højeste?